Heartwords

30. juni 2020 Tanker til M.D.  Jeg har et skrivebord med hvide planker i mit værelse. Langs væggene står reoler med alle bøgerne, og udenfor vinduet ligger havet under sin evige tunge horisont. Jeg vender ark i bunken på bordet og letter på låget i kanden. Når vinden hvirvler hybenrosernes blade forbi min rude, tænker jeg på en sommer, der var i den tid, jeg engang var et barn. Haven dufter af hyld og mos, og der ligger dråber af dug på sprosserne. At skrive sig ud af en fortvivlet forvirring. Eller at skrive sig ind i en verden, man længes efter. Det umulige i begge dele.  Jeg går ud af værelset og gulvet knirker på det første bræt i entreen, der er koldt og fugtigt i det her hus. Min mor var engang en pige, der havde drømme. Min far var en dreng, der havde en familie. Jeg kender ikke dem, de var dengang.  Skrivebordet er det eneste sted at lede efter det, der mangler endnu. A

29. juni 2020 Til xenofoben Kald mig naiv, når jeg spørger.  Men hvor mange missiler har du hørt i dit liv? Hvor mange bomber har smadret dit hjem? Hvor mange døtre har du mistet i en krig? Hvor mange sønner?  Kald mig naiv, når jeg spørger.  Men hvor ofte har du sovet i en pøl af mudder, lort og pis? Hvor ofte har du set en massegrav? Hvor ofte har du undgået at krydse gaden på grund af din angst for missiler og militser?  Kald mig naiv, når jeg spørger.  Men hvornår er du blevet vækket om natten af soldater, der træder ind og skyder din familie? Hvornår har du set din mor forbløde på dit tæppe? Hvornår har du siddet i en overfyldt lastbil i flere døgn uden andre tanker end din tørst? Hvornår har du set dit barn drukne i havet under en gummibåd? Hvornår er din mand blevet kidnappet til hellig krig? Kald mig naiv, når jeg spørger. Men hvad er det, du er bange for? AM

28. juni 2020 Til endnu en tvivler Forslag til citat i forord (Kan med fordel indføres de fleste steder): “Hvem vil ikke gerne forføres i livet?  Hvem vil ikke gerne elske?  Hvem vil ikke gerne tilgive?  Når det kommer til stykket.” Ja, selv tak! A

27. juni 2020 Kære lørdag En sommerferiedag af de første, og kjolen klæber til ryggen, stolen brænder under mine lår. Og solen står stille, mens jeg trækker i tiden, som er stille stille stille. Jeg venter, vi skal på stranden, og vi cykler og duften.  I vandet, havet og sandet. Børnene flyver i luften, og vi spiser kirsebær og brød med skinke. Jeg venter på tæppet, kroppen tørrer i brisen. Drengen står på hovedet i sandet og falder og siger, “jeg giver aldrig aldrig op, mor” og pigen lægger sig ind mod min mave, og siger, “jeg elsker dig, mor”, og jeg vil ikke andet end at vente på dem. For evigt og uanset. I dag tager jeg ikke skyklapperne af. I dag ser jeg kun dem.  Kh AM

26. juni 2020 Til dem der venter Vi arrangerer festen, mens den er i gang. Jeg kan ikke følge med.  Jeg tænker på at tage ned og bade. Natten er så lys.  Jeg venter gerne på de fleste.  Vi står vi op ad gelænderet og ryger blå Kings. Jeg venter på de fleste. Men jeg savner allerede. A

25. juni 2020 Kære M Lyset minder mig alvorligt om dag. Klokken er over 22. Jeg sidder alene under svalerne og det blå. Da jeg var barn, tænkte jeg på, hvordan det ville være at være voksen med dig. For hvert øjeblik, der går af livet, er det bedre, end det jeg drømte om. For det er en del af mig, at du lever.  Du er en del af mig, og det gør mig tryg. Kh A

24. juni 2020 Kære Siri og Bárdur Hvordan er sommerdagene hos jer? I dag var varmere end længe her. Mens jeg stod i klassen, tænkte jeg mest på havet, hver gang jeg kiggede på uret. På det øjeblik, hvor man bryder gennem vandets overflade. Bruset. Det fik mig næsten til at svede endnu mere, fordi det var så uendeligt fjernt. Og så skulle jeg skrive sommerferiebreve, handle, hente børn, lave mad, og bruset forblev en fjern tanke. Jeg savner det klare kolde vand i fjorden hos jer. Det isnende gys. Måden det prikker i huden og lader mig mærke kroppen på en ny måde hver gang.  Chokket, der ligesom er det samme hver gang og alligevel et chok.  Jeg tænker på jer, på lyset og på jeres smukke vilde fjord - skriv! Kh AM

23. juni 2020 Kære Petra Jeg har besluttet mig for at være sjov næste gang, vi ses. Jeg kan mærke, det er nødvendigt, at der sker noget nyt. Sjovt er godt. Jeg må være mere sjov. Jeg kunne for eksempel fortælle dig om dengang, jeg var på Kreta og glemte min bikini på en bar. Eller jeg kunne også sige mine dyrelyde, det er jeg god til, hvis jeg skal være ærlig. God og nok også sjov. Jeg beklager, jeg har glemt at være sjovere med dig. Faktisk har det slet ikke været sjovt. Men noget så alvorligt. Det ved jeg godt slet ikke holder i længden.  Men bare vent. Jeg lover dig. Det bliver sjovt næste gang. Kh AM

22. juni 2020 Kære Line Jeg går i de samme træsko hver dag. Sådan er det. De ved, hvor de skal hen. ikke så meget hurlumhej på den vej. Og sådan er det bedst. Det er klart.  Min far gik i de træsko. Og min far før ham. Sådan er det bedst. For det meste i hvert fald. Bevares.  Din A

21. juni 2020 Kære dagbog Når man er for bange for ting og derfor undgår dem. Fx: at flytte til et andet land og bo der. at sige til nogen, at man ikke vil finde sig i det.  at skrive en bog, der er ægte.  at sige undskyld.  at arrangere et stort arrangement med utallige mennesker.  at ringe til den person, man ikke har ringet til.  at bede om lønforhøjelse.  at se på dem, der er i sorg.  at holde dem, der er i sorg. at forlade tvivlen. at blive i tvivlen. at sige det, som det er. at være som man er.  at forstå, hvad det betyder for livet, når man fejler.  at turde. at elske. at drømme.  Når man lader være med at gøre ting, man gerne vil gøre, fordi man er bange, gør det mig bange.  Kh AM

20. juni 2020 Spørgsmål til fremtiden Når en familie forsvinder, hvem er man så? Jeg kigger ud over alle ansigterne i gaden, men der er ingen, der er mine. Der er ingen, der ser mig. Min familie er forsvundet. Jeg er alene her. Og jeg må skabe en ny sandhed.  En virkelighed for mine børn, der ikke er løgn. Kh AM

19. juni 2020 Til Peter Jeg går ikke i stykker af så lidt! Fra A

18. juni 2020 Til den forvirrede Jeg har talt. 746 små hvide fliser på gulvet i mit badeværelse. Man lægger dem i net, nogle af fliserne må skæres. Engang cyklede jeg rundt med en discman og lyttede til Meatloaf, undgik bump og kanter, for at passe på melodien. Hvorfor vil nogen, nægte mennesker, de ikke kender at leve trygt? Avisen er steget med over 100% siden jeg var barn. Busbilletterne tør jeg ikke tænke på. Jeg arbejder 3-5 timer om dagen - ish.. Altså lønarbejdet vel at mærke. Engang gik folk på barrikaderne sammen. Sådan for real. Nu skælder vi hinanden ud, mens vi gemmer os bag skærme under plaid og Hay-dimser. Engang var det sommer altid. Engang var der over en meter sne i december. Engang var det fedt at købe kanelbrød og spise det fra posen. Engang blev min bror i bidt i numsen af en hund under en fodboldkamp.  Engang var alting mindre forvirrende.  Eller også er det fordi, jeg hele tiden regner med, at jeg bliver klogere med alderen. Fra AM (stadig forvi

17. juni 2020 Til A Måske er det i dag. For tyve år siden altså. At jeg fik studenterhuen på, og jeg tænker, det ikke rigtig giver mening, når man tænker på, jeg næsten var 20 dengang. Så 20 og 20! At blive ældre. Som et direkte bevis på, at man er i livet i noget, der minder mig om et sekund. Men dengang var der en evighed til 40. Dengang var 40, de gamle. Dengang susede livet på en anden måde i blodet, og jeg rendte afsted hen over brosten og marker, jeg kørte langs skinner og så ud ad vinduer på verden, og jeg vandrede ud og ind i den og snusede den direkte ind i blodet. På sådan en let måde. En uendelig måde. På en frihedsagtig måde. Det at der var så uendelig meget tilbage dengang. At alting lige var begyndt. At blive ældre. At være midt i et liv.  Nogen skrev med sort blæk i det hvide blanke silke; må lykken stå dig bi. Jeg ved det ikke. Den slags citater virker meningsløse, tomme - men alligevel så…  Må lykken stå os alle bi - i det korte sekund, det hele varer. 

16. juni 2020 Kære D Du siger, vi skal plukke hylden, vi kan lave saft. Jeg siger, jeg gider egentlig ingenting. Så jeg går ind og lægger mig og laver ingenting. Du siger, det er okay, men vi skal også hente bilen og cyklen og bestille den dims til køkkenet. Jeg tænker, hvor kan man skrue ned for varmen? Hvor er der en pool? Jeg vender blade i min kalender, og ferien er brugt før den er begyndt. Og jeg skal købe fodertønder og gå til forældremøder og skrive tak og undskyld, og jeg beklager over det ene og det andet. Og det er også okay. Og jeg vil mødes med M og tale om alle de ensomme børn, og hvordan hun gør det, og jeg vil vise hende min historie, som kunne blive en bog, men jeg ved ikke, hvad hun dog tænker om det, og jeg vil sende den til AL, men det tror jeg så alligevel ikke, jeg tør. Hvordan kan jeg alligevel forklare det? Og jeg går tilbage til sengen, og laver ingenting, det ved man da, hvad er.  Du siger, vi skal holde fødselsdage og tage på kanoture, og ja, okay, o

15. juni 2020 Til barnet Jeg tænker på, hvad en familie er. De mennesker, man kommer ud til i verden på sin første barndomsdag. Den dag, man aldrig vil huske. De mennesker, der så på én med blikke, man aldrig vil huske. Men dét at man ligesom er i den familie, og at det er de mennesker i netop den familie, man skal elske. Kan de indfri dine drømme, dine længsler og kan de forstå din smerte? Måske er det ikke alle i en familie, der elsker? Der er så mange, jeg elsker.  Mange flere end dem, der så mig på min første barndomsdag.  Kh AM

14. juni 2020 Hej venner Skal vi lave en konkurrence om, hvem der kan blære sig mest over, hvor fedt, smukt, rigt, hyggeligt, afslappet, yndigt, laid-back, overskudsagtigt, sundt, klogt, pænt, cool, kreativt, diplomatisk, empatisk, venligt, rummeligt, nemt, travlt-på-den-gode-måde, sjovt og fit, vi har det?  Nå, det er vi jo i gang. SoMe for fuld udblæsning.  Hvornår begynder vi at forstå, hvor langt ude, vi er med den adfærd? Fra A

13. juni 2020 Til os selv Vi æder og æder; bananasplit og pøller fra grillen, vi drikker Karlens fra kiosken, ryger blå Kings, og vi taler om racisme og om hjemløse, og vi fatter ingenting. For vi sidder her i Sundby med vores blegfede lår og brokker os over, folk der råber og skriger og fylder helt derude på Hammerskjölds Alle, så vi ikke komme hjem fra arbejde. Og vi brokker os over, hvor dyrt det er at købe ferier, Playstation, Filasko, byture, nye biler, gulvvarme, kampestensmure, spaophold og alt det andet fuck, vi ikke kan leve uden.  Men vi burde holde vores fucking kæft! Og vi burde se det store fucking perspektiv.  Hvem af os fatter, det held, vi er født i?  Hvem af os fatter, at det kan bruges til andet end brok? Jeg fucking spørg! A

12. juni 2020 Kære K Jeg skriver breve, som jeg tror, du vil svare på. Men du svarer ikke. Der er tomt i postkassen, når jeg åbner. Både den ene og den anden. Jeg venter gerne - men ved ikke, om der er noget at vente på. Jeg tænker på Per og Jakobe. De skrev sammen. De svarede hinanden. De måtte vente, og de ventede.  Jeg tænker på tiden, hvor man sætter sig og skriver. Tiden hvor man sender, og tiden hvor man venter. Jeg venter på tiden. For det gør man. Venter på tiden, mens man er i den.  Jeg savner, at du skriver tilbage. Jeg savner, at du svarer på mine breve. Jeg skrev om vores tur til Møn. Kan du huske? Den slags er da meget godt at svare på, tænker jeg. Der er så meget, man kan sige om den tur, ikk? Det var en god tur, det meste af tiden, ikk? Vi kunne tage afsted igen. Det kunne vi.  Der er alt for mange breve, der aldrig bliver skrevet. Det er meningen, de skal skrives - brevene. Kh A

11. juni 2020 Kære Rudi “Hvor mange mænd skal der til for at skifte en lorteble? Ingen! Ha ha ha” Sådan sagde min onkel altid, og brølede selv af grin en halv time, mens han slå sig på lårene og tømte sin bajer. Dengang jeg var lille, forstod jeg det ikke. Nu forstår jeg, hvor det kommer fra. Den slags, som nogen mænd betegner som humor. Og det er jo ‘kun for sjov’ og sådan. Men jeg kom til at tænke på det, da jeg så hende rapperen på DR i går. Tessa fra Hundige. Hun er vild nok. Men shit, hun siger det. At vi har sat en standard for fyre, hvor de tror, det er okay. Alt muligt lort, der på ingen måde er okay. Og hun fortæller om alt det lort, hun var igennem, og hvorfor man skal forsvare det, som andre (læs: mænd) påfører én. Og hun siger det, hun siger, at vi ikke starter hos pigerne - men vi starter hos fyrene, vi starter hjemmefra; vi starter med at opdrage dem til at opføre sig ordentligt. Word, Tessa! Fucking, word! Kh AM

10. juni 2020 Til en barndom Jeg savner dig. AM

9. juni 2020 Til kioskmanden (Ja, sorry.. somebody has to be blamed) Der ligger en lille fucking cigaret og glor på mig. Lige midt på bordet i gangen. Jeg tænker bare, hvad laver den der, den lille fucking cigaret? Er det stjernerne, der fucker med mig, for i mit horoskop, står der intet om cigaretter eller andre former for substitutter! Som om JEG mangler den slags?? Næ, tag og fuck af. Jeg klarer mig med luften, som den er.  Klart, jeg gør.  AM

8. juni 2020 Kære E Vi kører op ad Strandvejen og taler om Michael Laudrup og Skodsborg, og hvordan man får styr på sine unger. Jeg griner højt i bilen, og du er vild til at køre bil, men du har jo lært det tidligt, siger du. I Rungsted bader vi ved siden af de store linere. Vi smider alt tøjet og dykker under indtil paddleboarderen er forbi. Folk I Rungsted virker mere glatte i det. Sådan all round. Noget med pressefolder, kindben og læberne, når de arbejder sig opad i smil. Det er okay, og vi griner af vores egne jokes, spytter i roséen og bliver ikke misundelige på velhaverlivet. Vi har det godt i Sundby, bevares, men træerne er da flotte her, skoven utrolig grøn, havet blinker på en anden måde, vi bliver ligesom ret friske i denne del af Øresund. Friske og kåde, og vi har det for nice.  Det er os, og da vi kører hjem, efterlader vi dramaet i vilde orangegrå skyer bag os. Altid i live med dig.  Kh AM

7. juni 2020 Kære Peter Jeg prøver at sætte ordene sammen på nye måder, hver dag. Det udmønter sig i mystiske sætninger, jeg knap selv forstår. Min datter griner højt, når hun læser, hvad jeg har skrevet. Min mand ryster på hovedet. Men jeg drømmer om at ramme den helt rigtige nye måde med ordene, og jeg forventer, at det kunne ske når som helst. Snart endda. Tja, sådan er dagene. Disede og grå med strejf af sol i smalle bjælker af og til. Og så i juni. Det trækker op, og kort efter er solen fremme, og den blå himmel minder mig om ternede duge, hvepse og liggestole i min mormors sommerhus, der var engang. Jeg tænker på familier, der ikke ses mere. Og jeg går en lang tur ud under mørke, grå skyer ved havet. Det er okay, men alle minder gør også ondt. Selv de rare. Jeg vender tilbage. Kh AM

6. juni 2020 Til tiden nu Børnene har tegnet på væggen i vores køkken. Børnene har malet med frugtfarve i deres hår. Børnene har ødelagt skabet i soveværelset. Børnene har råbt, at jeg er en lorteidiot. Børnene har kastet op i min seng og i mit hår. Børnene har smadret cirka 35 ting i vores køkken. Børnene har kastet suppen på gulvet. Børnene har banket hinanden ned i gulvet. Børnene har kaldt på mig cirka 80 gange, efter jeg har kysset, sunget og nusset godnat. Børnene har tisset på det gulv, jeg lige har vasket. Børnene har ridset bordet med en nøgle. Børnene har smidt bilnøglen i risten. Børnene har smadret ruden i naboens drivhus. Børnene har hældt vand i skufferne. Børnene har stoppet toilettet med alle de enlige sokker. Børnene er fra en anden planet, som jeg hver dag prøver at finde vejen til. Fra AM 

5. juni 2020 Til dem der ved det Jeg er ikke helt levende for tiden. Det er noget med atmosfæren på planeten. Og noget med længslen mod altid at ville forstå det, der umuligt kan forstås. Hvem starter smerten - hvor starten den? Den smerte der forplanter sig gennem livmødre og mennesker. Gennem samfund og magtstrukturer. Gennem diskurser og diskriminationer. Gennem kapitalisme og overflod. Gennem vinduer og luftveje. Gennem menneskesyn og samfundssind. Skal vi forstå, hvor smerten starter, for at stoppe den? Hvordan kan vi stoppe smerten, der forplanter sig usynligt i mennesker, der fødes ind i den? Kan vi stoppe det grusomme, hvis vi aldrig kan blive enige om, hvad det grusomme er? Kan et menneske være et menneske - og intet andet? Jeg er i live men føler mig ikke helt levende i denne atmosfære.  Kh AM