Dagens brev - Kære Peter

7. juni 2020

Kære Peter
Jeg prøver at sætte ordene sammen på nye måder, hver dag. Det udmønter sig i mystiske sætninger, jeg knap selv forstår. Min datter griner højt, når hun læser, hvad jeg har skrevet. Min mand ryster på hovedet. Men jeg drømmer om at ramme den helt rigtige nye måde med ordene, og jeg forventer, at det kunne ske når som helst. Snart endda. Tja, sådan er dagene. Disede og grå med strejf af sol i smalle bjælker af og til. Og så i juni. Det trækker op, og kort efter er solen fremme, og den blå himmel minder mig om ternede duge, hvepse og liggestole i min mormors sommerhus, der var engang. Jeg tænker på familier, der ikke ses mere. Og jeg går en lang tur ud under mørke, grå skyer ved havet. Det er okay, men alle minder gør også ondt. Selv de rare. Jeg vender tilbage.
Kh AM

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Dagens brev - Min kære bror og co.

Dagens brev - Kære Pernille

Dagens brev - Kære Bell Star