Heartwords

Siri sidder i flyet. Ikke ved vinduet, hun plejer at spørge, om der er plads ved vinduet. I dag er hun tavs. Som om stemmen har forladt hende. Hun sidder på sædet mod gangen. Og hun følger med i stewardessernes bevægelser frem og tilbage ad den smalle passage. Bemærker deres blikke, lytter til deres stemmer. Forstår ikke hvad de siger, når de ser på hende med et ansigt, der ligner en invitation til noget. Som om hun pludselig har glemt sproget. Vognen de skubber foran sig, der ruller lydløst på det mørkeblå tæppe, spækket med vand, dåser, små flasker og poser der knitrer, når de løftes frem til en passager. Og hun ryster på hovedet til ansigtet, der er vendt mod hende.  Lukker øjnene. Læner nakken tilbage.  Og mens hun hænger dér mellem skyerne, over havet, mens hun tænker på, hvor de mødes, de to have, uden helt at forstå, hvordan den slags besluttes, slapper kroppen af.  Noget bliver blødere. Armene hviler på maven. Den tomme mave uden liv. Og hun ser for sig, hvorda