Heartwords

Hun kan ikke sove. Madrassen er blød, tynd. Fingerspidserne glider hen over rillerne på de høje brune træpaneler på væggen. Sengen står under vinduet. Værelset, som hun lå i dengang, livet begyndte for hende. Dengang hun bare var et barn.  Det at få et barn. At mennesker får børn. Hvem  får  de barnet af? Hvis det hedder  at få  et barn, må der være en giver? Er det noget, man skal gøre sig fortjent til? Hvordan bestemmes det? Og hun tænker på Gud. Hun tænker på, hvordan hun er holdt op med at tale med Gud. Hvordan det er sket, uden hun har savnet det. Uden hun har besluttet det. Og skrækken slår ned i hende i det øjeblik, det går op for hende, at det er Gud, der giver mennesket børn. At det er Gud, der er giveren.  Hun slår tæppet af sig og rejser sig, som i panik. Trækker sweateren til sig, åbner døren til kammeret og går ud i den smalle entré. Ud af huset.  Hun står på trappen og byen er så sort. Huset bag hende er mørkt, og alt er stille. Hun leder efter lyde,