Dagens brev - Kære K

12. juni 2020

Kære K
Jeg skriver breve, som jeg tror, du vil svare på. Men du svarer ikke. Der er tomt i postkassen, når jeg åbner. Både den ene og den anden. Jeg venter gerne - men ved ikke, om der er noget at vente på. Jeg tænker på Per og Jakobe. De skrev sammen. De svarede hinanden. De måtte vente, og de ventede. 
Jeg tænker på tiden, hvor man sætter sig og skriver. Tiden hvor man sender, og tiden hvor man venter. Jeg venter på tiden. For det gør man. Venter på tiden, mens man er i den. 
Jeg savner, at du skriver tilbage. Jeg savner, at du svarer på mine breve. Jeg skrev om vores tur til Møn. Kan du huske? Den slags er da meget godt at svare på, tænker jeg. Der er så meget, man kan sige om den tur, ikk? Det var en god tur, det meste af tiden, ikk? Vi kunne tage afsted igen. Det kunne vi. 
Der er alt for mange breve, der aldrig bliver skrevet. Det er meningen, de skal skrives - brevene.
Kh A

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Dagens brev - Min kære bror og co.

Dagens brev - Kære Pernille

Dagens brev - Kære Bell Star