Dagens brev - Til notits

24. juli 2020

Til notits
Jeg forestiller mig, at jeg står på en scene. Jeg læser de ord, jeg har skrevet. Det er absurd. Der er stille i rummet. Udover min stemme. Den er rolig. Mine knæ ryster så kraftigt, at mikrofonstativet er ved at vælte. Mit hoved og min krop er to adskilte dele med hver deres liv. Jeg kan ikke kontrollere mit ene knæ. Det sitrer og ryster, som var det elektrisk. 
Jeg kan kontrollere min stemme. Den gør det, jeg forestiller mig, den skal. Det virker beroligende. Jeg ved, hvordan ordene skal læses. Jeg ved, hvad de betyder. Det er absurd. Jeg har ikke noget spyt i munden, jeg kan ikke synke. Alligevel kan jeg godt lide lyden af min egen stemme. Det er absurd. Jeg forestiller mig, hvem der lytter, og at der er mørkt i rummet. Jeg forestiller mig, at der ikke er nogen, der lytter. Det er rart. Det er absurd. 
A

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Dagens brev - Min kære bror og co.

Dagens brev - Kære Pernille

Dagens brev - Kære Bell Star