Dagens brev - Til en anden generation

18. juli 2020


Til en anden generation

Jeg tænker, at jeg for evigt, vil gøre hvad jeg kan. Og når alt andet slår fejl, hvilket det helt sandsynligt vil gøre på et givent tidspunkt i livet, vil jeg bombardere dem med tegn på min kærlighed. Igen er jeg nærmest usandsynlig rørende med Auster. Og igen er jeg rørt over den sandhed, der synes at være den eneste mulige. At uanset hvor mange døre man får smækket i hovedet, og hvor mange ukvemsord man får kastet samme vej, eller hvad man ellers skal stå model til, så må man være der. Og vise dem kærligheden. Med ting, ord, breve, lyde, penge, tid, omsorg, bekymring og alt det andet, der findes. Ellers går alting i stykker. Ellers går de i stykker. Børnene. Også de voksne af dem.

Sådan tænker jeg.

Kh AM


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Dagens brev - Min kære bror og co.

Dagens brev - Kære Pernille

Dagens brev - Kære Bell Star