Dagens brev - Til tanker om besværet

-
18. maj 2020

Til tanker om besværet
Det er mandag. Hun siger, vi skal bade. Og gå tur. Det regner. Det er midt i maj. 
Man kunne vel godt, tænker jeg. Det er mere alt det bagefter. Gåsehud, glatte sten, sokken man taber i sandet. Og skyerne der ikke varmer os. 
Jeg tager badedragten med alligevel, og gummistøvlerne. Vi kører ud til ‘the highlands’, som vi siger og griner. Det støvregner, vi møder kun er løber og en mand med en hund. Der er stille. Havet er gråt, træerne lyser grønt. Vi går på stien. Der er en hare og en fiskehejre. Vi er kun lidt udenfor byen. Vi kigger ind ad store panoramavinduer og åbne haver. At vågne til havet. 
Vi er de eneste i Søbadet. Vandet er klart, bunden er lys og tæt på, jeg får åndenød, men frydes over det hele lige der. Det vægtløse, det følelsesløse. Det at være i havet i slutningen af en mandag i maj. Mens tingene er som de plejer de steder, hvor jeg plejer at være. Og det her er et hul i tiden, uden besvær, men en slags lykke. Et sus. Bare afsted. 
Vi gør det igen på mandag. 
Det med at bruge tiden, der er. Tak, Esther.
Kh AM


Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Dagens brev - Min kære bror og co.

-
14. juli 2020 Min kære bror og co. Ja, det var Tivoli i regnvejr mellem sol og svævende mennesker i ballongynger og bladene på kastanjen. Og det var udsigt til kraner, kaos, tårne og tage. Og det var ekstase og forundring og forbløffelse og alting værd. Det var med det hele og fryden ved at sige ja. Sus, kildren og kvalmen. Slush-ice, candyfloss og vafler der blev centrifugeret i susende, drejende kroppe. Vi gør det igen og igen, for det er det, der er meningen med slaraffenland, at det aldrig, aldrig ender. Vi kysser regnvåde kinder og krammer onkler, tanter, niecer og nevøer, vi er i eventyr, vi er pirater i brusende både. Vi venter, venter, venter, og vi elsker, det vi giver, lige der på en pludselig tirsdag i Tivoli. Kh AM
Læs mere

Dagens brev - Kære Pernille

-
26. april 2020 Kære Pernille I nat var der en taxachauffør, der kørte os hjem gennem byen. Fra Vesterbro til Amager, og B spørger, om Langebro er den længste bro i verden. Jeg ryster på hovedet. Han siger, det ville give mening, når den hedder, som den gør.  Chaufføren fortæller, han nyder at være mere hjemme med sin datter på ni måneder og konen, der er på barsel. De drikker te sammen, når den lille vågner, men spiser først morgenmad kl. 10.00. Han synes, det er skønt at være sammen med den lille. Før, havde han ikke tid.  Nu arbejder han, når han vil, og der er ikke mange kunder, han har mistet 80%. Han siger, der er for mange forældre, der har for travlt til at se deres børn. Til at være sammen med dem. Det er ikke godt for børnene, siger han. Hans bryn rynker. De er mørke, han har rare øjne.  Han kører roligt, der er stille på Amagerbrogade, børnene har ikke seler på, de er pakket ind i tæpper, bilen er varm og blød, de synes, det er hyggeligt.  Vi bærer dem ind i le
Læs mere

Dagens brev - Kære Bell Star

-
28. juli 2020 Kære Bell Star Hvis du vidste, hvem jeg er.  Vi kunne se på mændene i gaderne og kysse på bænkene. I måneskin og under gyldne skyer. Nu sidder vi i skoven og venter på en anden tid, der kommer. Jeg tænker på min barndom og forstår stadig ikke, den var der. At den var min, at det var mig, der var i den. At jeg var barnet, der græd og grinede og spillede krig på vejene og tennisbold over huset og huler i haver og smækkede døre og skred med høj pande. Løb hjem fra fritten af angst, og cyklede ind i mure og fald på rulleskøjter. Det er som om, det var en anden end mig.  Bell Star, hvis vi vidste, hvem vi er. Jeg ved det ikke.  Tiden kunne være en anden, og måske ikke en, der forsvinder hver dag.  AM
Læs mere