Dagens brev - Kære Zarah

13. maj 2020

Kære Zarah
En arabesk på en tinplade i muren, der omkranser havet. Den minder mig om Indien eller Myanmar. Jeg kan ikke altid stave til alle de ord, jeg skriver. Det er underligt, jeg er dansklærer.
Jeg tænker på ristede kikærter i krydderier, jeg ikke kender navnene på, men kun fornemmelsen af smag.
Mens jeg tænker på, at jeg tygger, buldrer det i mine celler, som stenskred i frit fald. 
Jeg er træt af metaforer. 
Jeg tygger langsomt og længe.
I Syrien dør børn fra et liv, der aldrig rigtig begyndte. Jeg ved ikke, hvad meningen med noget er, når der er liv uden mening.
Jeg ved ikke, hvor man skal begynde. Jeg tænker på Maren. Hun ved det. Det er overvældende at tænke på. 
Jeg har lyst til at skælde ud. Men jeg ved ikke på hvem.
Kh AM

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Dagens brev - Min kære bror og co.

Dagens brev - Kære Pernille

Dagens brev - Kære Bell Star