Dagens brev - Kære Rita

4. marts 2020


Kære Rita
Der står en mand foran Fakta og sælger blade. Jeg ser ham tit. Hans hud er grå og tynd. Samtidig er der noget vindbidt over hans ansigt. 
Jeg kender ikke det blad, og jeg spørger ham ikke, hvad det handler om, selvom han smiler, og jeg smiler, og han nikker, da jeg går forbi. I lommen tæller jeg mønterne til rugbrød, mælk og agurk. Hvis der er nok, køber jeg et blad, når jeg kommer ud. 
Jeg tænker på, hvem han er, og hvorfor han står der. Jeg er sikker på, han har haft en hård barndom. Hård på den måde, at dem der skulle elske ham ikke gjorde det. Måske kunne de ikke. Og jeg tænker på, at et helt liv kan gå i stykker, de første par år et menneske lever, hvis ingen elsker det nok. 
Hvilken forskel gør det så, at jeg køber det blad? 
Kh AM

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Dagens brev - Min kære bror og co.

Dagens brev - Kære Pernille

Dagens brev - Kære Bell Star