Dagens brev - Kære Else

30 marts 2020


Kære Else
Jeg plejer at skrive breve, når alle sover. Når natten lægger sig i hjørnerne, og der bliver en særlig ro, og det er okay, at lyset er blevet til mørke. Så kan man nemmere forestille sig at være et andet sted. 
Jeg tænkte på at tage i IKEA, men jeg ved ikke, om det er en god idé i disse dage. Jeg skal bytte en madras, der har ligget i sådan tyk pølse for enden af min seng meget længe. Den kan vel ligge der lidt endnu. Jeg ved ikke engang, om de har åbent. 
Vi tager ikke rigtig nogen steder hen. Kun Fakta og Netto ind i mellem. Sådan er det jo. Vinden er kold, når vi er i gården og solen bliver ikke helt varm nok, selvom den er så skarp. Så bager vi boller eller chokoladekage, og børnene leger detektiv eller dåseskjul eller noget andet. De har det okay, det er godt. De forstår det alligevel ikke helt, det er godt. 
Jeg tænker på, hvornår vi kan ses igen, og jeg tænker på, hvordan du har det?
Kh AM

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Dagens brev - Min kære bror og co.

Dagens brev - Kære Pernille

Dagens brev - Kære Bell Star