Dagens brev - Kære Dy

17. marts 2020


Kære Dy
Hver gang jeg vender et blad i din fine grønne tusindfrydsprægede bog, er det som at blive kastet tilbage til en tid, der var engang. Det er ord og sætninger og stemninger, der bringer erindringer frem, jeg ikke vidste, var der endnu. Det er noget med bellis og nyslået græs, og nogen man elskede hemmeligt. Og det er noget med porretærte, joggingbukser og vind i håret. Pileflet og fingre, der flettes. En bror og en Puch Maxi og en farfar og citronfromage og en form for ødselhed med alt for mange ting. Og det med avisen, der blev bladret i inde i stuen, og at man først kunne sove, når man hørte bilens dæk knitre mod stenene, og mor var hjemme. 
Det er faktisk alt det, jeg læser. Det er faktisk, alt det du skriver. 
Flashbacks en masse. Og det er for vildt. 
Så, åh - tak for den fine grønne tusindfrydsprægede bog. 
Kh AM

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Dagens brev - Min kære bror og co.

Dagens brev - Kære Pernille

Dagens brev - Kære Bell Star