Dagens brev - Kære Dina

5. marts 2020

Kære Dina
De taler stadig om ham af og til. Man skulle ikke tro det, når man så ham. Han lignede ikke sådan én, han var da ikke den type. Sådan noget kan de sige.
Jeg ved ikke, hvad jeg havde forestillet mig. Intet måske, eller at alt var muligt med ham. Det føltes vildt med ham. Fuldstændig nyt, som at komme til et land, man ikke anede fandtes. 
I starten kunne jeg næsten ikke trække vejret, når jeg så på ham. 
Han var så smuk, at det gjorde ondt. Og jeg græd over, hvordan han blev ved med at misbruge sig selv. Ødelægge det smukke liv, han var. 
Jeg ved ikke, hvor han er nu, og hvad nytter det alligevel? 
Der er altid noget andet at græde over. 
Kh AM

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Dagens brev - Min kære bror og co.

Dagens brev - Kære Pernille

Dagens brev - Kære Bell Star