Dagens brev - Kære snekender
13. februar 2020
Kære snekender
Folk rystede på hovedet, løftede brynene, gjorde store øjne. Men egentlig kunne det være værre.
Der er grus og vandpytter. Der er os, damp og ledige båse. Luften er mild, let og lun. Der er grønne, brune og mudrede bakker. Og så er der den med det falske sne - den med de små krystaller, der når man virkelig kigger på dem, minder om resterne af det, der ligger i glasset, efter man har suget al saften ud af en slushice.
Og folk er alle vegne, folk står, ligger, glider, slingrer og falder.
Og så er der de to unger, der suser afsted. Pludseligt. Hen over den hvide glitrende slushice; smiler og jubler og bruser, og jeg kan næsten ikke være i mig selv.
For det er en ny lykke, der spreder sig i min trætte krop. At se de to stykker af liv med alt, hvad de små menneskekroppe kan.
Som nye mirakler blandt alt det andet.
Så egentligt kunne det være meget værre end den falske sne.
Kh AM
Kommentarer
Send en kommentar