Dagens brev - Kære N

29. februar 2020


Kære N
Har jeg levet i den sidste vinter, der var? Hvilken verden får børnene? Er der noget tilbage til dem, når de er voksne, når de er gamle, når deres børn er? Jeg tænker på det og prøver at lade være. Og jeg lukker af og til øjnene, prøver at være i det, der er nu. De små klistrede hænder, ostemadderne, morgenerne, vingummi, jord under neglene, skrig og skrål, skøre ord, søde små åndedrag i min armhule, cykle i regnen, få en tegning, børste hvide mini-tænder og alverden. Det der er lige nu. 
Og jeg prøver at forstå, at det er nødvendigt for at holde frygten på afstand. Det, at fremtiden er frygten. Tragedien i det, og alt det mennesker kan. Alt det mennesker ikke gør. 
Smerten over at jeg har levet i den sidste vinter, der var. 
Kh AM

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Dagens brev - Min kære bror og co.

Dagens brev - Kære Pernille

Dagens brev - Kære Bell Star