Dagens brev - Kære M
19. februar 2020
Kære M
Det er sådan..
Dét at have et livsvidne. Den eneste, der har været der altid. At tale og se ind i øjnene på det menneske. Bare det at eksistere sammen. At gå på en strand i blæst, mens mågerne står stille under grå skyer, og regnen kommer inde fra byen og får os til at bøje hovederne. At grine, at tale, at lytte.
At høre til nogen, til noget - at røres. Over det.
Dét at være nogens livsvidne. At være én, nogen hører til. At eksistere sammen når det blæser, stormer, larmer, bruser, brøler eller vi vader i smult vande.
Det at være nogens livsvidne.
Kh AM
Kommentarer
Send en kommentar