Dagens brev - Kære farmor
14. februar 2020
Kære farmor
Hver gang alting slutter, græder de små. Af og til forsøger jeg at få alverdens ting til at vare for evigt. Andre gange må tingene slutte, og jeg tænker, at det er bedst sådan.
Alligevel har jeg tit en følelse af, at alting aldrig slutter. At det gode, onde, hårde, sårbare, umulige - at det hele aldrig ender rigtigt.
Deres kinder er bløde som mosset i skoven og alligevel endnu blødere. De røde kinder, der brænder og bliver våde. Jeg aer og kysser som enhver mor. Men de børn.
Og måske er det fint at tænke på, at ting ikke bare slutter. At alting aldrig har en rigtig ende.
Jeg ved ikke, hvor du er. Jeg ved ikke, hvem du var. Og jeg ved ikke, hvem der er de sidste tilbage, der tænker på dig. Men jeg ved, jeg gør.
Kh AM
Kommentarer
Send en kommentar