Dagens brev - Kære Ellie


24. februar 2020

Kære Ellie
Jeg kender en, der hedder Maggie. Hun er lille og væver. Hun ryger cigaretter og går med høje hæle. Hun vil gerne se mere af det hele, siger hun. Hun har en pelsfrakke og lange røde negle. Hendes hår er sort og krøllet, og når hun taler, lyder det som en slags musik. Men hun kan også råbe og knalde med døre, så luften vibrerer. 
Hun tager mig med på restaurant, og siger jeg skal tage, hvad jeg vil fra kortet. Maggie er ikke som de andre. Hun er som ingen, jeg kender. Tingene glider med Maggie, hurtigere og sådan. 
Så drikker vi vin og spiser tapas kl 12, og hun nipper af det hele med sin lille røde mund. 
Maggie siger, jeg skal tage dig med næste gang. Men jeg ved ikke, om du synes det er god idé, hun kan også være skrap, du ved det med dørene fx. 
Måske er det bedre, det bare er os, når det er os. 
Tror du ikke?
Kh Tania


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Dagens brev - Min kære bror og co.

Dagens brev - Kære Pernille

Dagens brev - Kære Bell Star