Dagens brev - Til den der lider

28. januar 2020


Til den der lider
Det er sådan set ikke fordi, jeg ikke forstår, hvorfor det er sådan. Det er derfor, der ikke er brug for forklaringer, forsvar og formaninger. Problemet er, du ikke forstår, at jeg forstår - at jeg har set igennem det for længe siden - at jeg føler mig som et mere voksent menneske over for dig. 
Dét, at du bliver ved med at svøbe dig i en ubehagelig skal af komfort og indiskret nedladenhed. Dét, at du bliver ved med at holde fast i den angst, der langsomt æder dig op indefra. 
Med tiden er det gået op for mig, at den angst tager livet ud af dig. 
At den er din eneste klippe - at angsten er dit for evigt. 
Og jeg har grædt over, at du ikke ser andre muligheder. Jeg har grædt over din manglende indsigt, din manglende vilje, dine lukkede øjne. Dét, at jeg nu ved, det er for evigt.
Men mest har jeg grædt over, at du end ikke aner det. 
A

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Dagens brev - Min kære bror og co.

Dagens brev - Kære Pernille

Dagens brev - Kære Bell Star