Dagens brev - Kære E

3. januar 2020

Kære E
I dag er Amagerbrogade ligesom alle de andre dage. Stort set. Når jeg kigger efter slangen af røde baglygter, der snor sig langs facaderne, får jeg en fornemmelse af, at tiden er i gang med at flytte sig til et andet sted. Måske er det bare mig. 
Og ved Tingvej går en dame og skælder ud. Hun knytter næven og råber mod himlen. Hun har ingen jakke på, hendes stemme er hæs og så vred. Så længe siden, jeg har hørt den slags vrede. Det føles overraskende befriende. Og som om jeg forstår hende, uden at ane grunden til hendes vrede lige dér. Men den måde, hun lukker det ud. Dér midt i gaden, midt i byen, midt i det hele. Folk kigger, ryster på hovedet eller skynder sig væk. Jeg ved det ikke, men tiden bliver anderledes efter Tingvej. 
Det kan jeg mærke.
Kh AM

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Dagens brev - Min kære bror og co.

Dagens brev - Kære Pernille

Dagens brev - Kære Bell Star