Dagens brev - Kære Peter

25. december 2019


Kære Peter
Jeg skriver det, som det var. Den dag hvor vi alle var samlet ude i huset, og jeg både var rasende, flov, lykkelig, rørt, ydmyg, stolt og fjollet. Det hele i bølger; frem og tilbage i min krop; gennem huset, og jeg ved ikke helt, hvordan det var for dig. For vores blikke fandt aldrig rigtig hinanden den aften. Selvom jeg prøvede. Det gjorde jeg. Og selvom jeg på et tidspunkt tog din hånd, der var glat og varm og blød. Og jeg så også, du smilede, men dine øjne så jeg ikke. For de gled ligesom hen under loftet og i en helt anden retning. 
Lige nu griner de andre i den anden stue, og jeg sidder her og tænker på, hvordan jeg skulle have gjort i stedet for. 
Var det virkelig sådan det var?
Kh Eva

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Dagens brev - Min kære bror og co.

Dagens brev - Kære Pernille

Dagens brev - Kære Bell Star