Dagens brev - Kære Astrid

4. december 2019


Kære Astrid
Den dag du døde, var en almindelig dag. Vi var på vej i skole, jeg var sur på dig igen, fordi du havde gemt min ene støvle. Vi skændtes tit om morgenen. Far blev så sur på mig, over jeg ikke kunne finde den støvle. Mens du døde, var jeg ved at planlægge en hævn. 
Jeg ved ikke, hvordan man kan sige undskyld til én, der er død. Jeg har tænkt over det hvert minut siden. ‘Hun kan mærke det’, siger de. ‘Hun er i dit hjerte’, siger de, mens de ser på mig med medlidenhed. 
Astrid, det nytter ikke at sige undskyld, når du ikke er her mere. Jeg ved, jeg kommer til at bære det i mig resten af livet. Af og til håber jeg bare ikke, det bliver for langt; mit liv. 
Alligevel bliver jeg ved med at sige undskyld. Hver eneste dag, mens jeg lever. 
Astrid, intet bliver aldrig almindeligt igen.
Astrid, hvor er man, når man er død?
Din Jonas

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Dagens brev - Min kære bror og co.

Dagens brev - Kære Pernille

Dagens brev - Kære Bell Star