Dagens brev - Kære Viola

4. november 2019


Kære Viola
For tiden skriver jeg om dig hele tiden. Skriver og tænker. 
Lige nu er du faktisk to, og jeg har svært ved at skille jer ad eller samle jer til én. Jeg kan mærke dig i alt, hvad jeg tænker. Du dukker op midt i klassen, i køen og på banen. Det du siger, det du gør.
Måske fylder du for meget; men det er meningen med dig, tror jeg. 
Viola, du stritter alle veje. Du vil alt. Det er det, du siger til mig. Det er det, du gør. Om jeg kan lide det eller ej. Du ser ikke begrænsninger, du ser verden, og du vil have den. Du ser de skæve veje og snørklede spor. Du ser hen over de høje træer, og jeg må bare følge med. Så godt jeg kan. Og acceptere, at DU er Viola, og du ved, hvad der sker. Så skriver jeg bare. 
Kh AM

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Dagens brev - Min kære bror og co.

Dagens brev - Kære Pernille

Dagens brev - Kære Bell Star