Dagens brev - Kære lille æske med Præpositioner

13. november 2019


Kære lille æske med PræpositionerⓇ
Man tror jo først, det er medicin, du indeholder. Du ligner en af de små æsker, der står på apotekerens hylde. Endda én af dem, der kræver recept. Men ved nærmere eftersyn, ser man, at det ikke lige er den slags medicin. 
På din indlægsseddel, under punkt 3, står bl.a. ting som: “Sådan bliver du behandlet af PræpositionerⓇ”: Brug så mange PræpositionerⓇ, du orker. PræpositionerⓇ er i forhold. I et forhold der forholder sig til sig selv. Det er kompliceret. PræpositionerⓇ kan ikke bøjes, de er ubøjelige og er derfor lette at overse. De angiver relationer. de kan gøre dig forelsket. De kan gøre dig ulykkelig…” 
Og senere under punkt 5 om opbevaring: “Tænk ikke på det. PræpositionerⓇ opbevarer sig selv.”
Jeg er meget forundret og lykkelig over opdagelsen af en lille æske som dig, der ellers udover disse ret så livsvigtige informationer, ikke indeholder andet. 
Tak til din forfatter; Morten Søndergaard - det er i sandhed medicin for sindet. 
KH AM

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Dagens brev - Min kære bror og co.

Dagens brev - Kære Pernille

Dagens brev - Kære Bell Star