Dagens brev - Kære lille aften

20. november 2019


Kære lille aften
Kan vi nu lægge os ned og sove lidt - sammen? Eller skal vi tømme opvaskemaskinen - og fylde den igen? Eller skal vi lægge tøjet på plads i skuffer og på hylder? Eller skal vi gå ud og skråle lidt i gaden? Eller skal vi tage sokkerne af og lakere vores negle? Eller skal vi spise popcorn med salt og lytte til en melodi? Eller skal vi kysse børnenes sovende munde? Eller skal vi vende madrassen og lede efter en ørering? Eller skal vi vaske gulvet med klude og sæbe? Eller skal vi skrive breve om længsler til hvem som helst? Eller skal vi åbne en bog under lampen? Eller skal vi sige, nogen skal holde deres kæft? Eller skal vi skændes, råbe, tegne, danse, sprutte, knalde, grine eller håne? 
Lille mørke aften, kan vi nu ikke bare lægge os og sove lidt - sammen?
Kh AM

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Dagens brev - Min kære bror og co.

Dagens brev - Kære Pernille

Dagens brev - Kære Bell Star