Dagens brev - Kære Freddy

28. november 2019

Kære Freddy
Jeg kender en pige, der hedder Viola. Hun kan råbe og skrige, hvis hun ikke får sin vilje. Man kan godt blive lidt træt af det. Nogle vil kalde hende vild. Nogle vil kalde hende stædig. Måske har de ret. Men alligevel kan man ikke lade være med at være vild med Viola. Hun kan se på én med et helt særligt blik. Så bliver man blød om hjertet. Det gør man altså. 
Engang så Viola en kat, der faldt ned fra en altan. Og ved du hvad, hun gjorde? Hun gav katten kunstigt åndedræt, og pludselig rejste den sig op og løb sin vej. 
Det er ikke sådan noget, man bare lige gør. Men det gør Viola. Hun er ikke sådan at hyle ud af den. Hun kan snakke spansk og russisk og et sprog mere, som jeg ikke kender. Hun kan bage og klatre i træer. Hun er god at være ven med, for hvis nogen er uretfærdige, så tæver hun dem. 
Der er noget over Viola; noget helt særligt. 
Du vil helt sikker kunne lide hende.
Hilsen Olga

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Dagens brev - Min kære bror og co.

Dagens brev - Kære Pernille

Dagens brev - Kære Bell Star