Dagens brev - Kære Benny


7. november 2019
Kære Benny
Forgæves ledte jeg efter de rigtige ord i mig selv, i stedet fandt jeg disse - skrevet af dig. Og de var de eneste ord, jeg forstod i dag. 

“Hold op
Det er uforsvarligt at sætte ord i verden.
Ord der skal hænge i tyndslidte tankestreger
kløjs i uopløselige punktummer
udsættes for smitsomme kommaer og kolonforsnævringer
visse ordgruppers ku klux klan
pointer vansiret af bisætninger
synonymer lynchet af udråbstegn
den lugtfri syntaxfjerner
og alle de fristelser
de æggende gradbøjninger
afledningsendelsernes natteliv
med påpegende tømmermænd
kvalmende fodnoter
og en ny generation af hjemløse gloser
for lud og kolde spørgsmålstegn
på evig flugt eller intetanende 
i kæmpeparanteser.
Sæt aldrig ubefæstede ord i verden.”
(Benny Andersen 1962)

Der er ikke mere at skrive i dag.
Kh AM

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Dagens brev - Min kære bror og co.

Dagens brev - Kære Pernille

Dagens brev - Kære Bell Star