Dagens brev - Kære A


16. november 2019

Kære A
Når man er langsom til ting. Langsom til at stå op. Og langsom til at forstå, det der skal forstås. Når man er langsom til at sige sin mening, og langsom til at tænke. Når man er langsom til at skrive og til at læse og alt det imellem. Når man er langsom til at klippe negle og rede seng. Når man er langsom til at løbe og til at spise. Når man er langsom til at tænde lys og se sig omkring i verden. 
Når man er langsom til at rejse sig, og til at vende tilbage. Når man er langsom til at græde og skrige, g når dagene siver ud mellem fingrene. 
Og når man ikke ved, om det er bedre at være hurtig, selvom man prøver og prøver. Alt det man når i det hurtige. Alt det.
Hilsen B


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Dagens brev - Min kære bror og co.

Dagens brev - Kære Pernille

Dagens brev - Kære Bell Star