Dagens brev - Til dem der mangler noget

25. oktober 2019 

Til dem der mangler noget
Når der er nogen, der siger, de vil have et nyt køkken, så får de det. 
Når der er nogen, der siger, de har brug for en ferie på Bali, så tager de det. 
Når der er nogen, der siger, de vil spise på en restaurant, så gør de det. 
Når der er nogen, der siger, de vil bygge ud, for der er ikke plads nok, så gør de det. 
Når der er nogen, der siger, de må have to biler og et sommerhus, så får de det. 
Når der er nogen, der siger, de vil være sunde og tynde og stærke og flotte, så bliver de det. 

Når der er nogen, der siger, de har det godt, så græder de om natten.
Når der er nogen, der siger, de har et hav af venner, så er de ensomme til festen.
Når der er nogen, der siger, de klarer det, så ser de ikke blikket i børnenes øjne. 
Når der er nogen, der siger ja, burde de sige nej.

Når der er nogen, der siger, de ikke rigtig orker at blande sig i den slags, så gør de det ikke. 

Når der er nogen, der dør af bomber i en krig eller af kulde på en mark i en vinter, så kigger vi på vores køkkener, biler, feriebilleder, mad og huse og synes stadig, der mangler noget.
Kh A


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Dagens brev - Min kære bror og co.

Dagens brev - Kære Pernille

Dagens brev - Kære Bell Star