Dagens brev - Til en mor

6. september 2019

Til en mor
Jeg har det ligesom dig. Hvis ikke lige nu, så har jeg været der. Dér hvor du er. 
Dér hvor du går rundt om natten med spændte bryster, der brænder og føles fremmede. Dér hvor du aldrig sover, fordi nogen skriger, klynker eller trækker vejret underligt. Eller dér hvor nogen klipper din silkekjole i strimler og æder af din øjenskygge. Eller dér hvor nogen kalder dig lorteidiot, fordi de ikke må få mere Nutella, eller dér hvor nogen falder ned fra et træ, og du får angst over, om de har brækket ryggen. Eller dér hvor nogen smækker døren i dit ansigt og råber, de hader dig for evigt. 
De steder kender jeg. Så godt. Men når nogen, med en meget lille mund, giver kys, der smager af kanel eller blåbær eller makrel eller majs eller yoghurt, så er det på en underlig måde, meget mere okay - det hele.
Jeg kender det godt.
Kh en anden mor

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Dagens brev - Min kære bror og co.

Dagens brev - Kære Pernille

Dagens brev - Kære Bell Star