Dagens brev - Kære sommer

24. september 2019


Kære sommer
Jeg er ikke klar til at slippe dig. Jeg er ikke klar til at slippe sandet, stråene og de små lyserøde blade fra hybenbusken. Som de lå der på mit håndklæde, filtrede sig ind i mit hår og var min datters pude. Jeg er ikke klar til at slippe salten på min hud og pletterne af sol, der dansede på plænen.
Jeg ved, du kommer tilbage, men hvem ved hvor mange af din slags, man når her i livet? 
Og nu står træerne der i deres magtfulde okkerfarvede flor og kigger ned på os, der kravler forbi på gaderne. 
Jeg vil have dig tilbage, sommer, jeg vil have dig tilbage. I hvert fald en dag.
Kh AM

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Dagens brev - Min kære bror og co.

Dagens brev - Kære Pernille

Dagens brev - Kære Bell Star