Dagens brev - Kære menneske, der ikke græder

22. september 2019


Kære menneske, der ikke græder 
Der er - ingen vej udenom. Ingen virkelig vej i dette liv. Det er meningen, den skal ud af dig. Gråden. Det er ikke meningen, du skal samle tårerne til store søer inde i din krop. Mellem blodkar og celler,  mellem hjerte og nyrer, mellem tanker og mylder. Det der sker, er at du ender med at oversvømme dig selv. 
At du drukner dig selv med dig selv. Jeg har set det ske.  
Dengang du var en baby, kom gråden af sig selv - som din instinktive, naturlige refleks og din vej mod overlevelse. Sådan er det endnu; har du glemt det? 
Du drukner dig selv, hvis ikke du lukker gråden ud. 
Jeg har set det ske. 
Kærlig hilsen AM

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Dagens brev - Min kære bror og co.

Dagens brev - Kære Pernille

Dagens brev - Kære Bell Star