Dagens brev - Kære fremmede

17. september 2019


Kære fremmede
Hvis jeg spurgte dig om dine drømme, og du fortalte mig dem, ville jeg så kende dig? 
Hvis du sparkede til bladene, der lå som små bjerge langs husmuren, ville jeg så vide, hvorfor du spredte dem i luften med dine brune læderstøvler? 
Hvis du så på mig med et særligt blik, når jeg stoppede dig på gaden, ville jeg så vide, hvad det betød? Hvis du gik ud af alle døre, når stemmerne blev for høje, eller hvis du smilede, når der kom en særlig sang i radioen, eller hvis du blev ved med at råbe, selvom nogen græd, ville jeg så forstå dig? 
Ville jeg forstå dig bedre, hvis jeg kendte dine drømme?
Giv mig bare én af dine drømme. Bare en lille én. Jeg tror, det hjælper. 
På lidt af hvert endda. 
Kh AM

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Dagens brev - Min kære bror og co.

Dagens brev - Kære Pernille

Dagens brev - Kære Bell Star