Dagens brev - Kære univers
18. august 2019
Kære univers
Jeg fatter ikke, hvor stor du er. Jeg fatter ikke meget af dig. Det er noget med det absurde i størrelsen, rumfanget og vanviddet i at ville begribe det. Men tiltrækningen. Tiltrækningen og fornemmelsen af din storhed. Din magt over det hele.
Måden det gør ondt i min hjerne, når nogen vil forklare mig noget om dit omfang. Måden det kribler og krabler og klør. Stikker og prikker så jeg vil rive fornemmelsen af det hele mig. Måden jeg drives mod din uendelighed.
Planeter, måner, stjerner, mælkeveje, huller, eksplosioner, meteorer, lysår. Og Gud ved hvad. Men det er som om, skyerne på min himmel er mere end rigeligt. Hvor de driver og flyver afsted, som har de aldrig bestilt andet.
Hvad kan man gøre for at forstå noget af det hele i dette korte lille liv, man har?
Jeg spørger bare.
Kærlig hilsen AM, Jorden
(Du ved, dér mellem Venus og Mars)
Kommentarer
Send en kommentar