Dagens brev - Kære menneske, der meget ofte taler

20. august 2019


Kære menneske, der meget ofte taler
Det er noget med en balance, tænker jeg. Og noget med at se tingene lidt udefra. Det at skifte perspektiv i ny og næ. Se sig omkring. Ind, ud, op og ned. Synsvinklen kan med fordel drejes. Det er spændende, endda til tider energiskabende. 
Ganske ofte er det en slags utilfredshed, flere dele brok og et ordentligt slag spektakel der kommer ud af dig. Bevares, den slags skal der være plads til. Og lidt udluftning kan endda være forfriskende. Meen..  
Jeg ved, det kan lyde hårdt, men man kan øve sig i at åbne ørene og øjnene. Se og lytte. Måske du forstår, hvor jeg vil hen?. Der er en del af dig rundt omkring. Jeg ved det. Sådan er livet også. Jeg tager det med, fordi jeg lever her. 
Men der er stemmer i alle. Og selv de lave stemmer, har noget på hjerte. Prøv at lyt efter.
Jeg mener det.. kærligt. 
Kh AM

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Dagens brev - Min kære bror og co.

Dagens brev - Kære Pernille

Dagens brev - Kære Bell Star