Dagens brev - Kære Dion


23. august 2019

Kære Dion
Jeg har lavet en liste til dig med mine yndlingsord. Igen. Måske fik du ikke læst den sidst? Var den for lang? For pæn? For fremmed? Du må gerne smide den ud, hvis den larmer for meget, eller hvad det var, der gjorde, at du aldrig sagde tak eller svarede mig, selvom jeg blev ved med at sende den til dig hver dag i 14 en halv måned, mens jeg tjekkede min mailboks og min postkasse 16 gange i døgnet og de sidste tre måneder lod loftsvinduet på min bygning stå på klem i tilfælde af en brevdue, og selvom jeg ligesom understregede flere gange, at der ikke var noget personligt imod dig over den specifikke liste, hvilket jeg i øvrigt har meget svært ved at forstå, du kunne tolke sådan, men måske var det netop derfor, at du ikke kunne lide den, altså listen, hvis du altså ikke kunne det; at den ganske enkelt ikke var personlig nok?
Nå, i øvrigt ved jeg godt, du kan have det stramt med lister og ting, der er for ordnede. Jeg ved det. Men denne liste er nu noget helt særlig og en anelse mere personlig. Og nu i en udgave af perfekt uorden til ære for dig: 

Dion
ion
on
n (det ER et ord!)
no
noi
noiD

Kh AM
Ps. Jeg ved ikke, om du har nogle yndlingsord? Det behøver ikke være på en liste - alt tæller...

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Dagens brev - Min kære bror og co.

Dagens brev - Kære Pernille

Dagens brev - Kære Bell Star