Dagens brev - Kære elskede

-
1. august 2020
Kære elskede
Jeg læser Vinterglæder igen og længes pludselig efter den kulde, man kun kan holde af, når det er vinter. Når det er en gnistrende klar januarmorgen, og solen ligger lavt og hvidt hen over broen over vandet, der er delt i små nye kontinenter af is. Den vinter, jeg så længe ikke har set. 
I dag folk taler om solen, og hvor er det dog på tide, at vi mærker sommeren. At vi endelig kan varme os, og så lige når ferien er ved at slutte. 
At elske sine veninder, som var de skabt til én. Som var de skabt til at være ens. 
At elske livet så hårdt og tankerne om alt det, man aldrig vil opdage. At skrive sig ind i nye dage, hver dag. At være vild med at vente, at være bange for det, og længes efter store dynger af ny, hvid, blød barndomssne. 
At skrive om livet hele tiden. At drømme om naturen, og at mærke den flå i hjertet, fordi den er én. 
Kys A

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Dagens brev - Kære lille bybo

-
20. juli 2020 Kære lille bybo Byen er en firkant. Jeg går rundt i alle hjørner, og de er fine og krogede og fulde af finurligheder. Men i hjørnerne er der ingen himmel. Der er intet hav og ingen enge under murene. Svalerne bor i cementen, og cikaderne er et ekko, fra en anden tid. På broen smelter asfalten, mens vi går med lange skridt og skuer mod en højere himmel. Fra AM
Læs mere

Dagens brev - Kære Pernille

-
26. april 2020 Kære Pernille I nat var der en taxachauffør, der kørte os hjem gennem byen. Fra Vesterbro til Amager, og B spørger, om Langebro er den længste bro i verden. Jeg ryster på hovedet. Han siger, det ville give mening, når den hedder, som den gør.  Chaufføren fortæller, han nyder at være mere hjemme med sin datter på ni måneder og konen, der er på barsel. De drikker te sammen, når den lille vågner, men spiser først morgenmad kl. 10.00. Han synes, det er skønt at være sammen med den lille. Før, havde han ikke tid.  Nu arbejder han, når han vil, og der er ikke mange kunder, han har mistet 80%. Han siger, der er for mange forældre, der har for travlt til at se deres børn. Til at være sammen med dem. Det er ikke godt for børnene, siger han. Hans bryn rynker. De er mørke, han har rare øjne.  Han kører roligt, der er stille på Amagerbrogade, børnene har ikke seler på, de er pakket ind i tæpper, bilen er varm og blød, de synes, det er hyggeligt.  Vi bærer dem ind i le
Læs mere

Dagens brev - Min kære bror og co.

-
14. juli 2020 Min kære bror og co. Ja, det var Tivoli i regnvejr mellem sol og svævende mennesker i ballongynger og bladene på kastanjen. Og det var udsigt til kraner, kaos, tårne og tage. Og det var ekstase og forundring og forbløffelse og alting værd. Det var med det hele og fryden ved at sige ja. Sus, kildren og kvalmen. Slush-ice, candyfloss og vafler der blev centrifugeret i susende, drejende kroppe. Vi gør det igen og igen, for det er det, der er meningen med slaraffenland, at det aldrig, aldrig ender. Vi kysser regnvåde kinder og krammer onkler, tanter, niecer og nevøer, vi er i eventyr, vi er pirater i brusende både. Vi venter, venter, venter, og vi elsker, det vi giver, lige der på en pludselig tirsdag i Tivoli. Kh AM
Læs mere