Åbent brev til Line Knutzon

Kære Line Knutzon

Man kan mene, at følgende brev er underligt. Men generelt set er jeg træt af og kæmpe modstander af det med, at folk undertrykker deres følelser. Tendensen med at man holder masken og facaden, er jeg ikke tilhænger af. Hvad får vi ud af det; andet end dårlig mave og rynker overalt?

Men altså Line, det forholder sig sådan, at jeg tror, jeg er blevet forelsket i dig. Og det er ikke på den måde, forstås. Jeg har en mand, der smider sine sure sokker under spisebordet og lader brættet stå, når han har været på toilettet og i øvrigt generelt set er mandet på den rigtige måde. Han er i øvrigt seriøst stærk. Bevares. 

I mit hjem er der børn, en del støvpartikler, køleskab med utrolig mange mælkeprodukter og, ja.. den slags. 

Men altså. Det kunne tendere til en form for forelskelse, for når jeg læser noget af det, du skriver, eller når jeg hører dig i en norsk litteratur podcast, og du under interviewet spørger dine (i øvrigt opturs seje) venner, ”hvad bliver der spurgt om..”, så bobler det rundt indeni mig. 

Og jeg dør af grin og mærker en meningsfuldhed med det hele, der er ny for mig. 

Derudover er der noget med din stemme. Når du fx siger ’Le institut Science i Lyon’. Det er næsten ikke til at bære. Jeg falder bagover, og dør ikke rigtigt, men ordene er alligevel rigtige her. 

Ofte oplever jeg, at dine ord er som mine tanker. Der er en direkte forbindelse mellem dig og mange af de ting, jeg går og tænker på og godt kan lide. Eller ting jeg bange for i livet. Den forbindelse mærker jeg tydeligt og meget stærkt. 

Men, okay, tja, forelskelse er måske et stærkt ord. Så hvad siger man?

LK; du er med til at give mig et håb for fremtiden og andre tidspunkter. Et håb er ikke så lidt, vel?

KH Soya Joyce.

Ps. Du inspirerer mig til at skrive, så nu er jeg begyndt på en alternativ og mere edgy udgave af Jojo Moyes. Jeg starter med mit pseudonym. Det er stadig på prøvestadiet. 

Ps. Normalt hedder jeg Anne Mette Lehmann. Men.. du kan godt se det, ikk?

Ps. Jeg kan ikke garantere, der ikke kommer flere breve.