At slippe det, der ikke har betydning
Jeg går ikke ind for det, der ikke betyder noget . Jeg vil ikke have det. Hvorfor må det betydningsløse fylde så meget i nogens liv? Siger jeg. Og kigger rundt og leder efter noget i nogens blikke. Hvad betyder det? Hvad betyder noget ? Er det de tre gule æbler, der ligesom blive ved med at hænge dér på de nøgne grene ude i decembers grå have? Er det, når pigen græder over mælken, der drypper ned på kjolen? Eller er det den tunge stilhed i stuen, når folk er gået, og man sidder tilbage og venter på noget? Eller er det dem, der siger, de elsker én? Eller dem, der burde sige det? At leve ét liv, er jo ikke bare sådan. Og så alligevel.. det med rigtigt at mærke hver dag, hvordan livet er ligeglad . Og bare lever derudaf, uagtet om man er med på vognen eller ej. Blodet der løber i årerne, hjertet der konstant pumper det rundt i kroppens dele. Som en evig, og måske endda venlig påmindelse om, at det er værd, og nødvendigt at give sig hen. Til det. Til livet.